Skal du være en del af trænerstaben i HvG37 i sæson 2024/25?

Brænder du for gymnastik? Har du lyst til at dele din passion, inspirere andre og være med til at skabe et trygt og lærerigt miljø for vores gymnaster? Så er det måske dig, vi leder efter!

 

Vi søger minihjælpere 11-12 år
Hjælpetrænere 13-15 år
Trænere +16
Trænere +18

 

Sæsonen 2024/25 nærmer sig, og vores afdelingsledere samt bestyrelsen er allerede i gang med at planlægge den kommende sæson. For at sikre, at alt falder på plads, har vi brug for en række dygtige trænere, som ønsker at spille en aktiv rolle i vores forening og engagere sig i vores fællesskab.
Vi søger både nye og erfarne trænere, uanset om du tidligere har været en del af vores forening eller ej. Det vigtigste er, at du brænder for at lære fra dig og være med til at skabe et fantastisk foreningsmiljø.

 

Som træner i Hvidovre Gymnastik bliver du en del af et eller flere faste trænerteams fra vores fem afdelinger. I den kommende sæson tilbyder vi hold inden for følgende discipliner:
Bredde gymnastik (børne gymnastik, yoga og dans)
Spring gymnastik
Sports Acro
Opvisnings gymnastik
TeamGym

 

Hvis du er interesseret i at søge stillingen som træner hos os, bedes du udfylde ansøgningsformularen via linket senest d. 15/4. Vi ser frem til at modtage din motiverede og detaljerede ansøgning.
Vi opfordrer dig til at læse ansøgningen grundigt igennem og udfylde den så præcist som muligt, så vi bedst muligt kan imødekomme dine ønsker og se om du matcher vores forening.

 

Link til ansøgningsformular: TRYK HER

 

Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller ønsker du mere information om vores forening, er du velkommen til at kontakte os på info@hvg37.dk eller besøge vores hjemmeside hvg37.dk.

 

OBS: Løn efter alder, kurser og ansvarsområder.
OBS: Ansættelsesperioden løber fra august 2024 til juni 2025.

 

Vi modtager altid mange ansøgninger, og vi kan derfor ikke garantere en stilling til alle, men alle ansøgere vil modtage en tilbagemelding.
Vi ser frem til at byde både nye og tidligere trænere velkommen ombord i trænerstaben for sæsonen 2024/25!

 

Venlig hilsen
Afdelingsledere og bestyrelsen i Hvidovre gymnastik