5.7.2020 
FLOT HÆDRING AF KARINA BYRIALSEN
Der skal lyde et kæmpe stort tillykke herfra Hvidovre Gymnastik til Karina Byrialsen for den flotte nominering til Årets Ungdomsidrætsleder.
Det var 2. gang, at Karina var indstillet og nomineret, og desværre blev det heller ikke denne gang, at Karina løb med prisen. Mon ikke at 3. gang bliver lykkens gang, for det har Karina fortjent.
Karina er en vaskeægte HvG37`er, og hun har med sit store engagement formået at få flere drenge til at interessere sig for Teamgym, og bidraget til den fremgang som Hvidovre Gymnastik har præsteret de sidste par år.
Det er en fornøjelse, at have en så erfaren træner som Karina i vores forening, og når man tager Karina´s alder i betragtning, så er det imponerende, at hun meget snart har været medlem af Hvidovre Gymnastik i 20 år. Mere tillykke og fortsæt det gode arbejde
SØLV TIL MINI I 5. DIVISION
SØLV I 2. DIVISION
GENERALFORSAMLING 2019 OPDATERING
Vores generalforsamling mandag d. 8. april blev afholdt i god ro og orden.
Fremmødet til årets generalforsamling var ikke prangende, men det må være et tegn på, at bestyrelsen yder en tilfredsstillende indsats.
Vi måtte desværre sige pænt farvel til Julia Lytken, som valgte at træde ud af bestyrelsen, efter at have ydet en kæmpe indsats både som aktiv gymnast, træner og bestyrelsesmedlem i mere end 25 år!!
Julia er og vil altid være en del af Hvidovre Gymnastik, og hun har lovet, at være behjælpelig med ad hoc opgaver fremover, og det er bestyrelsen super glade for, for man smider ikke guld på gaden.
Nyt bestyrelsesmedlem er Maria Gry Jensen. Maria har været en del af Hvidovre Gymnastik i mange år både som aktiv gymnast fra 1991-1997, og nu som forælder til 2 aktive piger på henholdsvis opvisningsholdet og Mini Elite, og som træner for 3 børnehold.
Leif Gaard Bjarning valgte at træde ud af bestyrelsen og blive suppleant.
Se referat fra generalforsamlingen HER
Se årsregnskab HER
FORMANDENS BERETNING 2018/2019
Hvidovre Gymnastik d. 8. april 2019
Hvidovre Gymnastik, generelt:
Hvidovre Gymnastik har igen i sæsonen 2018 -2019 øget sit medlems tal,
vort medlemstal ved indberetning til CFR registrering er på ialt 950 medlemmer,
881 medlemmer under 25 år og 69 medlemmer over 25 år. Medlemstallet har igen været stigende
i denne sæson, helt nøjagtigt er der tale om en fremgang på 15%. Samlet set er der tale om at
vores medlemstal er fordoblet fra 2017 til 2019.
Sæsonen 2018-2019 har budt på mange tiltag i vores forening, her vil jeg specielt fremhæve
bestyrelsens beslutning om at fastansætte 2 lønnede medarbejdere.
En sportschef, med det formål at styrke vor forenings struktur og udvikling på det sportlige
område samt en administrativ medarbejder / koordinator der i det daglige er med til at løse
opgaver for at vor forening kan følge med den udvikling som vi er midt i & mindske “ presset “ på
de frivillige i vor bestyrelse.
Det har været en lille udfordring for en forening som vores hvor bestyrelsen består af frivillige at
få fastansatte medarbejdere, det har vi som bestyrelse måtte erkende med de udfordringer der
har været men set i det store perspektiv har beslutningen været den rigtige.
LÆS HELE BERETNINGEN HER
NYE HOLD MED STARTDATO EFTER PÅSKE
TILMELDING I MENUEN HOLDTILMELDINGER
HOLD 1103 RØDE KINDER MASSER AF FART C2 - STARTDATO 29/4-2019
HOLD 1105 RØDE KINDER MASSER AF FART D2 - STARTDATO 24/4-2019
HOLD 1034 FAMILIEGYMNASTIK 2-4 ÅR A2 - STARTDATO 29/4-2019
JULE/NYTÅRSHILSEN FRA WILLIAM
William er på túrne med
DGI´S VERDENSHOLD
Kære Hvidovre!

Tiden går simpelthen bare så stærkt, og nu er det allerede ved at være jul, og 3 måneder siden I hørte fra mig sidst.

Jeg kan næsten ikke fatte hvor meget vi har oplevet sammen på holdet, og det bliver svært for mig at opremse bare halvdelen af det. Vi har nu oplevet både Tyskland, hvor vi boede hos søde familier med tilknytning til en lille lokal gymnastikforening. De Arabiske Emirater hvor vi boede i både Abu Dhabi og Dubai, kørte ørkenræs og red på kameler.

Sydkorea hvor hele landskabet var beklædt i de mest fantastiske efterårsfarver, og vi besøgte den første efterskole uden for Danmark fyldt med energiske unge sydkoreanere. Taiwan hvor vi spiste alt fra grisetæer til andetunger, og hvor vi lavede vores største show til dato med hele 6000 tilskuere. En hurtig mellemlanding i Los Angeles hvor vi lejede egne biler og kørte på sightseeing.

Nu er vi i Colombia hvor julen også skal fejres. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så ender vi nok med at danse salsa omkring en palme, og ikke gå om et pyntet grantræ som hjemme i Danmark. I Colombia har vi allerede oplevet byen der ligger til grund for historierne om El Dorado, drukket masser af Colombiansk kaffe, og danset masser af salsa med søde colombianere, som uden sammenligning er det mest festlige folkefærd jeg nogensinde har mødt. Vi er lige rejst fra hovedstaden Bogota, til byen Cali hvor vi nu bor på en bjergtop, der allerede har taget livet af fire busser som ikke kunne klare den stejle og bumlende tur op.

Som I nok kan høre, så er der ikke to dage der er ens, og jeg nyder det i fulde drag. Inden jeg ved af det, er der gået 3 måneder mere, og så er jeg hjemme i Danmark igen. Jeg glæder mig til, at fortælle jer alle i Hvidovre om det hele, og skal nok ligge vejen forbi springcenteret/klublokalet så snart jeg har mulighed for det.

I ønskes allesammen et godt nytår herfra Colombia! Jeg kan varmt anbefale, at hoppe ind på Verdensholdets hjemmeside HER og købe en billet eller to til vores show når vi kommer hjem igen:) Det bliver mega vildt!!

De allerstørste nytårskrammere fra jeres Hvidovre William:)

SBREV

Hvidovre Gymnastik har i den seneste tid haft rygende travlt. Travlt fordi, at alle jeres dejlige børn og unge mennesker har hoppet sæson 2018/2019 i gang. Vi håber, I alle har haft en god start og at I modtager glade børn, når I får dem at se efter gymnastiktimen.

Vores vision i klubben er at skabe et sammenhold på kryds og tværs. Det ligger os meget nært, at favne alle og i den forbindelse har bestyrelsen i HVG37 arbejdet på højtryk for, at skabe hyggelige rammer for børn og unge mennesker i klubben samt forældre/bedsteforældre.

Vi har i klubben et fint klublokale, hvor vi har køkken, sofaafdeling samt spiseafdeling. Vi har gratis Wi-Fi og ikke mindst varme.

Bestyrelsen har taget en stor beslutning og investeret i, at klublokalet kan benyttes af vores medlemmer. Derfor har vi fået sat en kodelås på vores dør ind til klublokalet med kode, så I kan komme ind og benytte vores lokaler og udover det, har vi investeret i en automat, som kan brygge friskmalet kaffe med friske bønner, kaffe med mælk og m/u sukker, Wiener Melange, Cappuccino, Café au lait, Espresso m/u mælk, chokolade, chokolade milk mm.

Ovenstående varme drikke kan købes med MobilePay til en fornuftigt pris.

Der bliver pt. arbejdet på højtryk for, at maskinen og alt står klar til på mandag i uge 43. Der vil blive sendt en mail ud med dato for åbning af klublokalet samt kode til døren snarest.

Ovenstående er en stor proces for vores klub. En proces, som vi har ønsket i mange år. Nu er vi her endelig og vi håber I får stor glæde og gavn af, at kunne sidde i rare omgivelser, mens jeres børn er til gymnastik og få jer en hyggelig snak og en varm kop valgfri drik.

Vi vil samtidig opfordre jer til, at støtte vores klub med et passiv medlemskab, som ikke mindst støtter Hvidovre Gymnastik, men også giver gratis entré til vores opvisning/opvisninger. Det er selvfølgelig helt valgfrit om I ønsker det.

I kan tilmelde jer inde på vores hjemmeside under tilmelding og passivt medlem. I skal oprette jeres egen profil og ikke jeres barn, som allerede har tilmelding til et hold.

På vegne af Hvidovre Gymnastiks bestyrelse,

Karina Fredskov

HvG37 TRÆNERSEMINAR
WEEKENDEN D. 18.-19. AUGUST AFHOLDTE VI VORES ÅRLIGE TRÆNERSEMINAR
Lørdag d. 18. august drog ca. 50 trænere og bestyrelsesmedlemmer afsted med bus til Vig feriekoloni for at afholde det årlige trænerseminar. Hvis der var nogen der havde fået den ide, at de skulle på feriekoloni, så kom de hurtigt på andre tanker, for den nyansatte sportschef Kenneth havde planlagt weekenden ned til mindste detalje. Da alle var blevet indkvarteret og havde fået en god frokost, stod den på gruppearbejde, fremvisning af visioner og mål for den kommende sæson samt implementering af nye tiltag. Efter aftensmaden blev mobiltelefonerne gemt væk, og de blev erstattet af brætspil, bordtennis, billard, gode samtaler, og med dertilhørende kaffe, te, saftevand, frugt og naturligvis et lille stykke sødt til :). Efter en god brunch søndag morgen var det på med arbejdshandskerne igen indtil klokken blev ca. 13, hvorefter weekenden sluttede af med fælles oprydning og en bustur hjem til Hvidovre.
SÆSONAFSLUTNING - FARVEL - VELKOMMEN
Efter en god sæson med masser af aktive timer i vores skønne springcenter, var det tid til at sige tak for sæsonen der gik og god sommerferie. Café Victoria dannede rammen om sæsonafslutningen for alle trænere, frivillige samt bestyrelsesmedlemmer. Der blev sagt farvel og god tur til William, som til efteråret drager ud i den store verden med DGI´s Verdenshold. Der blev sagt velkommen til vores kommende sportschef Kenneth Christiansen, som luftede sine ideer og visioner med Hvidovre Gymnastik.
SAMMENHOLD PÅ HOLD 60+
FORMANDENS BERETNING 2017/2018
Hvidovre Gymnastik, Generelt:
Hvidovre Gymnastik har igen i sæsonen 2017 -2018 øget sit medlems tal,
vort medlemstal ved indberetning til CFR registrering er på ialt 829 medlemmer,
752 medllemer under 25 år og 77 medlemmer over 25 år. Medlems tallet har været
markant stigende i denne sæson, helt nøjagtigt er der tale om en fremgang på
91,9%. Denne fremgang skyldes tildels selve indberetnings systemet, hvis et
medlem er tilmeldt et hold i 3 måneder i løbet af et kalender år så tælles dette
medlem med i indberetningen til CFR registrering.
Hvidovre Gymnastik´s faktiske medlemstal var pr. 31.12.2017, 653 medlemmer,
altså en fremgang på 50% i forhold til sidste års medlemstal.
Sæsonen 2017 – 2018 har været et helt fantastisk år for Hvidovre Gymnastik, alle
hold har trænet på en og samme adresse, Sønderkær, i gymsal 3 samt i hallen.
LÆS HELE BERETNINGEN HER
FORÅRSOPVISNING 2018
Der var forårsfornemmelser i luften søndag d. 18. marts, da Hvidovre Gymnastik åbnede dørene til den årlige forårsopvisning, som igen med stor succes blev afholdt i Avedøre Idrætscenter.
Et rekordstort publikum havde fundet vej til Avedøre Idrætscenter denne søndag formiddag, og med en smule forsinkelse kunne foreningens hold indtage gulvet med en flot indmarch.
Igen i år var det Hvidovres Borgmester Helle Adelborg, som var åbningstaler, og Helle Adelborg blev efterfølgende mange timer i hallen for at opleve foreningens dygtige gymnaster.
Stor tak til alle fremmødte og tak til vores 2 gæstehold DGI Rep-holdet og PI Urban for et par flotte opvisninger.

Som traditionen byder, sluttede alle hold af med fællesdans inden pokaler og erindringer skulle overrækkes.

Eurogymholdet siger tusind tak for støtten, og skal hilse og sige, at alle 57 gymnaster og ledere glæder sig til at indtage Liége med manér til sommer.

I kan se flere flotte billeder fra forårsopvisningen på vores Facebookside.

Billederne er leveret af vores sponsor IN FOTO.

  04‎-‎01‎-‎2019 
POST FRA VERDENSHOLDET
 
 
Vi har modtaget post fra vores allesammens William,
som for tiden rejser kloden rundt med DGI´s Verdenshold.
William skriver, at han har haft meget travlt siden han påbegyndte træningen i juli måned frem mod afrejsedagen med Verdensholdet.
Det er ikke lutter lagkage at være en del af Verdenholdet, hvis der er nogen der skulle have fået den ide. William brugte sammen med sine holdkammerater 450 timer(45 træningsdage med 10 timers daglig træning)på at få shows og kroppe klar til take-off turné d. 30. september.
.
Inden afrejsen ud i den store verden, skulle Verdensholdet lige rundt på en lille turné rundt i hele Danmark. Det blev til 14 shows foran i alt ca. 25.000 tilskuere. Store afrejsedag var d. 30. september hvor turen gik med bus ned igennem Tyskland, og Verdensholdet rammer igen Danmark om ca. 6 måneder, hvor de så er klar til den store danmarksturné.
 
William håber og tror på, at han får tid til at sende lidt tekst og billeder hjem til Hvidovre fra det store udland i løbet af de næste 5-6 måneder, for som han skriver, så savner han os allerede, og vi savner bestemt os vores allesammens William.
Se Verdensholdets TOURPLAN HER
 
21/10/2018
NYANSAT FORENINGSKOORDINATOR
Den 1. juli 2018 ansatte HvG37 vores nye koordinator
Karina Fredskov
Karina er ansat i klubben 2 gange ugentligt fra kl. 09.00-12.00 og har sin plads på kontoret i vores klublokale.
Karina har telefontid på tlf. nr. 6057 1937 tirsdag fra kl. 9.30-11.30 og torsdag fra kl. 9.30-11.30. Udover besvarelse af telefonen, er Karina også ansvarlig for infomailen, hvor alle kan skrive, hvis de har spørgsmål samt generelle henvendelser: info@hvg37.dk

Karina har været en del af Hvidovre Gymnastik de sidste 6 år, og kender klubbens værdier samt udvikling. Det er en glæde, at Karina er en del af Hvidovre Gymnastiks kontor, og det giver klubben en endnu større mulighed for at kommunikere samt favne alle.

Karina er udover sin stilling i klubben også bestyrelsesmedlem.

Hver den første mandag i måneden har I mulighed for at komme forbi og få en personlig snak, hvis der skulle være behov for det. Her vil det være muligt at komme fra kl. 16.45-17.15 på kontoret i klublokalet.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen 

11/10/2018 
NYANSAT SPORTSCHEF

Det er med stor glæde, at Hvidovre Gymnastik kan byde velkommen til Kenneth Hedegaard Christiansen som fastansat sportschef fra d. 1. juli 2018.

Kenneth er en rutineret og dygtig træner, med stor international erfaring indenfor TeamGym og uddannelse og undervisning.

Jeg spurgte Kenneth om visionerne for Hvidovre Gymnastik, og jeg bad om et kort svar, for med Kenneths engagement og passion for gymnastikken, ville hjemmesiden bryde sammen, hvis jeg skulle skrive alle Kenneths visioner og ideer i nedenstående tekst.

"Et af mine hovedpunkter er, at jeg vil være med til at udvikle foreningen. Det skal foregå i tæt samarbejde med foreningens trænere, ledere og gymnaster.

Vi skal sikre os, at alle har lige mulighed for at lave gymnastik. Vi ønsker at lave bæredygtig gymnastik, hvor en progression er i højsædet. Det giver gymnasterne mulighed for selv at kunne vælge hvornår deres gymnastikkarriere stopper og ikke pga. skader eller manglende lyst.

Jeg glæder mig rigtigt meget til arbejdet i Hvidovre Gymnastikforening og at være med til at videreudvikle gymnaster, trænere og lokalområdet."

I er velkommen til at skrive til Kenneth på kenneth@hvg37.dk , hvis I har spørgsmål til HOLDTILMELDINGEN 2018/2019 SOM ÅBNER FREDAG D. 29. JUNI KL. 00.01.

KENNETHS KORTE CV:
Forår 2012 - Gymnastikhøjskolen i Ollerup Lærer på TeamGymlinjen
2013-2016 - Íþróttafélagið Gerpla, Island Ansvarlig fuldtidstræner for Seniordamer, Juniorpiger og basisgrupper
2014 - Islands Gymnastikforbund Ansvarlig landstræner for Juniorpiger
2016 - GymHelsinge Ansvarlig fuldtidstræner Minipiger og Seniormix, træner for Minidrenge, Juniormix, basis, tumbling
Forår 2017 - Gymnastikhøjskolen i Ollerup Timelærer på TeamGymlinjen
2017-2018 - Gymnastikefterskolen Stevns Timelærer på TeamGym linjen
 
 
17/6/2018 
Hvidovre Gymnastik søger trænere til den kommende sæson
Vores nyansatte sportschef Kenneth Christiansen har lavet et spørgeskema, som I meget gerne må udfylde så hurtigt som muligt af hensyn til programplanlægningen.
Kenneth har selv udarbejdet spørgeskemaet, så han kan få en ide om, hvilket hold I gerne vil træne, og hvor mange timer I har mulighed for at byde ind med til den kommende sæson.
Spørgeskemaet udfyldes ved at trykke HER .
Hvis du kender nogen, som gerne vil være minihjælper(12 år), ungdomstræner(13-16 år), træner(17+ år), må du meget gerne sprede budskabet videre til den eller de personer
SIDSTE FRIST FOR BESVARELSE AF SPØRGESKEMA ER LØRDAG D. 9. JUNI!
  5/4/2018 
 
 
5/4/2018 
STORT TILLYKKE WILLIAM :)
William som er træner og seniorgymnast i Hvidovre Gymnastik, fik under torsdagens minitræning en meget god sms, hvor der stod, at han var udtaget til DGI Verdensholdet 2018/2019.
Vi ønsker William og hans holdkammerater på Verdensholdet en fantastisk tur ud i den store verden. Vi er en lille bitte smule kede af, at skulle undvære William til næste sæson, meeeen det er fordi vi holder så meget af ham, og fordi vi skal undvære en meget kompetent træner samt seniorgymnast Se og læs mere om DGI Verdensholdet 2018/2019 HER
 
FORMANDENS BERETNING 2017
Hvidovre Gymnastik 22. Marts - 2017.
Hvidovre Gymnastik, Generelt:
Hvidovre Gymnastik har igen i sæsonen 2016 /2017 øget sit medlemstal. Medlemstallet er øget til 472 medlemmer fordelt på 23 hold. Sæsonen 2016/2017 har på mange måder været et turbulent år for mange af vores hold, der er blevet trænet flittigt i gymnastiksale på Sønderkær/Avedøre skole.
Vores TeamGym afdeling har også trænet i Frihedens Idrætscenter samt i Rødovre
hallens Springcenter. LÆS HELE BERETNINGEN HER
FORÅRSOPVISNING 2017
De nye rammer i Avedøre Idrætscenter blev en succes.
Stort set alle foreningens hold plus 2 gæstehold var på gulvet, for at vise sig frem for det talstærke publikum.
I kan se flere billeder fra forårsopvisningen på vores Facebookside
Der blev uddelt erindringer og pokaler sidst på dagen, og sørme om ikke vores kære formand Finn endnu engang markeret sig på de bonede gulve.
Formand Finn blev årets leder i Hvidovre Gymnastik, og det var 3. hædring på 1 år. Se alle hædringer og erindringer i menuen HALL OF FAME.
Tillykke med det flotte hattrick, og håber du har mere plads på amagerhylden
1/4/2017 
FORNEMT BESØG
Den 5 dobbelte rumænske olympiske guldmedaljevinder Nadia Comaneci lander i Københavns Lufthavn hertil morgen lørdag d. 1. april, hvor hun bliver modtaget af repræsentanter fra Hvidovre kommune. Hvidovre kommune har inviteret Nadia med det formål, at lave en form for udvekslingsaftale. Nadia bor i dag i Oklahoma, USA, hvor hun driver et sportscollege med sin mand Bart, som også er tidligere topgymnast. Hvidovre Gymnastik håber meget på, at aftalen kommer på plads, så vi kan sende gymnaster til Oklahoma, og Oklahoma kan sende gymnaster til Hvidovre. Vi følger sagen tæt de næste par dage, og uden at afsløre alt for meget, så er jeg sikker på, at Nadia kigger ned i Springcenteret sidst på ugen, inden hun flyver hjem til Oklahoma næste søndag.

26/1/2017
TEAMGYM OPDATERING

Teamgymafdelingen har i den grad været ramt af udsættelsen af SPM centeret, men nu er det tid til at kigge fremad og starte på en frisk.
Igen må vi komme med en beklagelse, for der har desværre været en del gymnaster, der er blevet flyttet rundt på forskellige hold, og det har ikke været optimalt, hverken for gymnaster eller trænere.
Vi håber at alle står på den rigtige holdliste, er det ikke tilfældet, så kontakt vores kasserer på mail kasserer@hvg37.dk,
for det er super vigtigt, at vores gymnaster står på det rigtige hold, så de kan få de rigtige informationer fra holdet via mails og facebook.
De fleste hold i teamgymafdelingen var til testkonkurrence i City2 i starten af november måned. Det er nu 2. gang Copenhagen Teamgym Championship blev afholdt i City2, og konkurrencen ser ud til at blive en succes fremover, for der var masser af mennesker i løbet dagen, og det er med til at promovere sporten.
Det blev til et par medaljer, men det bedste af det hele var, at gymnasterne kom på gulvet foran et stort publikum, og fik gang i konkurrencegenet tidligt på sæsonen, så det er aktiveret til næste konkurrence, som er Gladsaxe Nytårscup der afholdes i idrætsanlægget i Gladsaxe på adressen: Vandtårnsvej 55, 2860 Søborg den 21. og 22. januar 2017.
Se alle deltagende hold fra Hvidovre, og hør HvG 37 koret synge fødselsdagssang inden konkurrencestart,
og se den flotte indmarch med velkomsttale af borgmester Michael Ziegler fra Høje-Tåstrup kommune samt medaljeoverrækkelse i de 2 nedenstående videoer.
 

26/1/2017 
 
Kære medlemmer,
 
Første del af sæsonen er ved at være forbi, og det er tid til at evaluere på en af de mest turbulente tider i Hvidovre Gymnastiks 79 årige historie. Vi takker for medlemmernes tålmodighed, for det har været en sæson med en del forvirring, grundet etablering af spring- og motorik centeret, som nu endelig ser ud til at blive etableret, det kan man ved selvsyn se, hvis man kigger forbi Kettegårds Alle 2. Vi har fået en dato for grand opening, men vores erfaring fortæller os, at det er en god ide, først at komme med en udmelding, når vi er 1000 % sikre på datoen. Bestyrelsen har knoklet med at få haltider og træningstider til at gå op i en højere enhed, og med de udfordringer vi er stødt på i løbet af sæsonen, synes vi det er gået rimeligt godt.
Vi er selvfølgelig kede af, at vi har mistet en håndfuld medlemmer i den turbulente periode, men vi håber, at se dem igen når springcenteret åbner. Vores klublokale skal renoveres i starten af 2017, og det er planen, at klublokalet skal summe af social samvær og hygge til foråret. Mere om klublokalet i starten af det nye år her på hjemmesiden og facebooksiden. Vi har brug for hjælp til at gøre dit klublokale til hele foreningens klublokale. Nedenstående billede er opvisningholdets trænerteam, som ser frem til at klublokalet bliver færdig renoveret, så de kan spise deres mad i hyggelige omgivelser.
Hvidovre Gymnastik blev hædret for deres kæmpe engagement og store arbejde i forbindelse med DGI sundhedsidræt. Dejligt med anerkendelse til foreningen, og dejligt med en sundhedspris, som træner Birgitte Mortensen kan være ekstra stolt af, for hun er drivkraften på de 2 sundhedshold.
Vi ser frem til 2017 og ønsker alle medlemmer, samt kommende medlemmer en god jul samt et spring godt nytår
Mange gymnastik hilsner fra
Bestyrelsen

21/12/2016 - 10.51.54
STORMØDE TEAMGYM
EN DELVIS SUCCES!
 
Lad os starte med det mindre positive. Der var desværre ikke den store opbakning fra forældrene til stormødet i aulaen på Sønderkær. Men de forældre der var mødt op, fik set og hørt en veloplagt formand Finn tegne og fortælle om springcenteret, og fik sågar en skitse med hjem af springcenteret, som de kan hænge op på køleskabet
Thomas Bondebjerg fra Engstrandskolen kiggede forbi, og fortalte om den nystartet eliteidrætsklasse. Hvidovre Gymnastik har 5 gymnaster og 1 lærer i eliteidrætsklassen.
Der var præsentation af alle trænerne fra teamgymafdelingen, samt vores 2 nye cheftrænere Tina og William.
Det blev ekstra positivt med positivt på, da formand Finn kunne præsentere hele 3 sponsorer, og rygtet siger, at der er flere på vej. Mere om sponsorater her på hjemmesiden snarest muligt

 

 21/12/2016 - 10.45.28
TÅLMODIGHED TAK
Tålmodighed er en dyd!
 
Vi i bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at finde jeres indre tålmodighed frem de næste 3-4 måneder.
 
Sagen er den, at vi i bestyrelsen knokler med at få lokale/hal kabalen til at gå op.
 
Vi har givet afkald på holmegårdshallen i den gode tro, at Spring- og Motorikcentret stod klar efter sommerferien i år 2016.
 
 
Tro kan flytte bjerge, men man skal ikke tro, man skal vide.
Da lokalerne/hallerne skulle fordeles i starten af år 2016, gav Hvidovre Gymnastik afkald på holmegårdshallen,
for vi havde fået at vide, at Spring og Motorikcentret stod klar til indvielse august 2016.
 
Det er så her, at det bliver rigtigt svært for en frivillig bestyrelse,
at få lokale/hal kabalen til at gå op i en højere enhed.
 
Efter efterårsferien er vi kommet i en pinagtig situation,
for der er hold der får andre træningsdage samt træningstider, og det er til stor frustration for de hold der bliver berørt af det.
 
Vi gør alt hvad vi kan for at løse de problemer med haltider og faciliteter vi har efter efterårsferien,
og håber på forståelse og opbakning fra foreningens medlemmer.
 
Formand Finn var i Hvidovre Avis i den forgangne uge. Tryk på billedet og læs artiklen på side 10.
 
 
 

 
‎02‎-‎08‎-‎2016 
 TEAMGYM OPDATERING
Alle hold i teamgymafdelingen har afsluttet deres konkurrencer for denne sæson.
Vores A-konkurrencehold, som består af Micro, Mini og junior, har deltaget i DM 2. runde med flotte resultater til følge.
Micro fik en flot bronzemedalje i 5. divison med hjem fra Viborg
.
 
MiniA-2 blev nr. 3 i 9. division, og kunne dermed også tage en bronzemedalje med hjem til Hvidovre fra Roskilde hallerne.
 
MiniA-1 fik en meget flot 4. plads i 3. Division, og kan glæde sig over, at de blev nr. 20 i Danmark ud af 112 hold.

 

En 20. plads blev det også til Junior-1, da de også blev nr 4 i 3. division, ved bl.a. at lave en super flot rytmeserie, som lagde grundstenen for den noget
uventede flotte placering.

Junior-2 som havde en del konkurrencedebutanter på holdet, blev en flot nr. 3 i 8. division, og dermed kunne holdet tage endnu et sæt bronzemedaljer med hjem til Hvidovre fra Helsinge.

Vores B-konkurrencehold som består af U8, U13 Piger, U13 Drenge har deltaget i SM i Gladsaxe.

De 2 U8 hold kæmpede alt hvad de havde lært i løbet af sæsonen, men på dagen var de andre hold bare den tand bedre, så 2. holdet blev nr 5 i 2. division, mens 1. holdet blev nr. 7 i 1. division. Vores U13 Piger blev nr. 9 i 1. division, mens det gik noget bedre for vores U13 Drenge, som blev nr. 2 i 1. division. U13 drengene kan bryste sig af, at de endnu ikke er taget hjem fra en konkurrence uden en medalje, og derfor har holdets trænere valgt at kalde dem medaljedrengene.
 

02‎-‎08‎-‎2016
ÅRETS IDRÆTSLEDER I HVIDOVRE
3. GANG BLEV LYKKENS GANG
For 3 år siden var Finn indstillet til årets idrætsleder, og for 2 år siden var han nomineret, men Dorte Thomhav fra HIF håndbold vandt fortjent prisen for næsen af Finn. Så 3. gang blev lykkens gang for Finn, som fik overrakt blomster og en check på 5000 kr. af Hvidovres borgmester Helle Adelborg, foran alle Hvidovres idrætsfolk i medborgersalen, for sit store engagement og ukuelige fightervilje med at få et springcenter til Hvidovre.
 
Finn har i mere end 10 år været en ildsjæl i Hvidovre Gymnastik, og de sidste 4 år har han været formand. Man kan vist roligt sige, at Finn tager opgaven alvorligt, for han er formand 24-7, og han har det bedst med, at have en finger med i alt hvad der rør sig i foreningen. Finn er meget vellidt blandt foreningens trænere og medlemmer.
 
Finn går ind for åbenhed og dialog, og det har blandt andet ført til et godt naboskab med Hvidovre Basket og Shinson Hapkido(koreansk kampkunst), som Hvidovre Gymnastik har et godt samarbejde med.
 
Næste højdepunkt for formand Finn bliver januar 2017, når springcenteret bliver indviet og de nye klublokaler forhåbentlig står til rådighed, til glæde og gavn for alle foreningens medlemmer.

Hjemmesidens udsendte reporter Thomas Piper, fangede Finn til et lynhurtigt interview, inden Finn skulle hjem og fejre prisen sammen med sin kære familie.

Hvem skal have den flotte buket blomster? Det skal min kære hustru Janni
 
Hvad skal du bruge de 5000 kr. til? Jeg skal have 4 nye Viborg dæk